Telefon:  71 74 76 56
Forside Årsager til tinnitus Tinnitus – en individuel lidelse

Tinnitus varierer meget i intensitet og type. Nogle beskriver tinnitus som en højfrekvent hyletone, andre beskriver det som en brummende tone eller en lyd svarende til smør der steger på panden.

Den vigtigste forskel ligger dog i, hvordan tinnitussen opleves af den der har det. Nogle mennesker vænner sig hurtigt til det. Det er oftest dem, der oplever tinnitus som en brummen bagerst i hovedet. For andre er tinnitussen så utålelig og forstyrrende, at de ikke kan arbejde eller studere.

For mange er problemet størst om aftnen. Som dagligdagens lyde aftager, bliver tinnitussen mere dominerende.
Mange mennesker der lider af tinnitus har svært ved at koncentrere sig.

Forstyrrende støj og forstyrrende stilhed
Et af de største problemer, som personer der lider af tinnitus ytrer, er irritationen over den vedvarende lyd i ørerne eller hovedet, som ofte intensiveres af varierende grader af høretab. Denne kombination kan ofte gøre det svært at føre en almindelig samtale.

Mange der lider af tinnitus bryder sig ikke om stilhed, fordi det oftest forstærker deres tinnitus. Andre bryder sig ikke om høje lyde. Som sagt; tinnitus kan opleves meget forskelligt.

For nogle personer, kan højfrekvente lyde være direkte smertefulde. Dette kaldes hyperacusis.

Nogle udbredte problemer hos personer med tinnitus:
• Søvnproblemer
• Problemer med hørelsen
• Desperation, frustration, depression
• Irritation
• Hyperacusis